den store køkkenombygningsblog

Nu er der søreme gået en måned siden, jeg erklærede mit køkken for færdigt, og det må være tid til en status. Bottom line: Det fungerer rigtig, rigtig godt. Der er ingenting, der er faldet fra hinanden, hårdehvidevarerne fungerer upåklageligt, der er rigeligt med skabsplads, og jeg er holdt op med at flytte rundt på tingene i al den rigelige skabsplads. Og så satser jeg på, at min krop snart helt har glemt, hvor bestikket var før. I starten var jeg nemlig temmelig plaget af fantom-spasmer, hvor jeg rakte ud efter ting, der ikke var dér mere.

Eneste aber dabei er bordpladen, som jeg åbenbart ikke fik oliebehandlet godt nok (den klarede ikke helt mel-testen), så den skal lige have en runde til en dag. Men det er et søndagformiddagsprojekt af de hyggelige.

Som jeg skrev tidligere, føles det som en helt ny lejlighed. Bestemt pengene værd. Men det er nu også rart igen at kunne tænke på andet og ikke være så køkkenkedelig.

Over and out.

Jeg mangler at male rørkassen tredje gang og der skal lister op om den i loftet og fuges med silicone om vasken, men det bliver altså først, når jeg ikke har hold i ryggen længere. Så skal bordpladen hærde lidt mere, og jeg skal rode det hele lidt til. Men bortset fra det er køkkenet færdigt! Og se, nu kommer der mad ud af det:

Fantastisk. Både at det er færdigt, at det er blevet superlækkert, og at det gik så smertefrit. Jeg glæder mig til at bruge det de næste mange år. Velbekomme.

For søren da. Nu ser det ud, som det skal!:

Med superflot skakternet gulv, stilfuldt blandingsbatteri, næstenhærdet bordplade, knager (ja, det blev de kedelige fra IKEA, men de fungerer faktisk rigtig godt i rummet, synes jeg), ekstra høje overskabe

og åbne krydderi-, vin- og kogebogshylder:

Og hvordan ovelevede jeg nogensinde uden et opvaskestativ??

Så er det vist tid til nogle før-under-efter-billeder.

Gulvet:

Gasmåleren:

Den lange væg:

Og fra den anden side:

Det føles som en helt ny lejlighed.

Jeg har lavet et mockup af det med stænkpladen. Her er væggen uden:

og her er den med:

Nu kunne jeg jo lave den i noget lidt mindre anmasende end rød, men … Nej, jeg er ikke rigtig overbevist af ideen, så jeg lader den ligge indtil videre.

Det eneste større projekt, der mangler i køkkenet nu, er noget, jeg ikke helt har besluttet mig for. Nemlig den stænkpladekonstruktion, jeg længe har gået og tumlet med.

Tanken er at lave en stænkplade i hele køkkenbordets længde, altså ca 3,6 meter, og ca. 40 cm høj. Den skal være lavet af noget ret tyndt og let, som jeg så betrækker med voksdug, evt. bare ved at bukke det om på bagsiden og sætte det fast med gaffatape. Det smarte er så, at den 1) er let at tørre af og 2) med jævne mellemrum og modelunernes skiften kan “ombetrækkes” med en ny farve/mønster voksdug.

Men spørgsmålene er: Hvilket materiale skal jeg lave den i? (museumspap? tyndt plexiglas? tyndt krydsfiner? ingen af de ting fås i så lange stykker) Hvordan monterer jeg den på væggen? (og hvad gør jeg der, hvor væggen buer? og hvordan afslutter jeg den nederste kant i forhold til den liste, der er på bordpladen?) Hvilken farve skal den have? (det kan selvfølgelig ændres, det er jo netop det smarte ved konceptet, men en eller anden farve skal jeg jo starte med) Og ville det ikke i virkeligheden være federe at gøre noget andet, fx bare at lade den hvide væg stå, som den er? (eller bliver det for hospitalsagtigt sammen med de hvide højglanslåger?) Eller bare male et bælte i en anden farve? (Men hvilken, så? Og hvad så, hvis jeg blev træt af den?)

Løsningen lige nu er at vente på Inspirationen. Så kan jeg jo se at få sat det spejl op i soveværelset imens.

Ja, det var så ugen, hvor håndværkeren blev færdig. Fantastisk.

Og jeg har fået stikkontakter og vand og den grimme gasmåler op igen, og har fået komfur og køleskab på plads og sat nyt lys op i loftet. Nu er jeg pludselig (relativt set) rykket over i småtingsafdelingen.

Det første projekt her er at olieslibe bordpladen. Jeg giver den koldpresset linolie, som der ikke er alle mulige kemikalier i, men til gengæld kommer det vist til at tage en rum tid, før olien er hærdet nok til, at jeg kan bage boller. Men jeg tror, det bliver det værd.

Her var bordpladen rå:

Her havde den fået olie og var blevet slebet første gang:

Og så er der jo projekt Rengøring, som heller ikke er helt småt. Og det ser ud til, at de fleste af de ting, der skal i mine funklende nye køkkenskabe, skal gøres rent først. Men så kan jeg jo glæde mig så meget desto mere over min nye vask med vand ud af vandhanen.

Jeg er sgu ved at være færdig …

Det her projekt har været præget af min måben. Måben over håndværkere, der kommer til tiden og laver hvad de bliver bedt om - ordentligt. Jeg ved ikke, hvad det er, jeg har gjort rigtigt denne gang, fx i forhold til vvs’eren, der engang sagde, jeg bare selv kunne frakoble mit gaskomfur, for det var altså ikke så svært, eller malerne, der kun malede 2/3 af soveværelsesloftet, før de forsvandt - og efterlod alt deres afdækning i stuen.

Her er i hvert fald et link til Per Hansen, bedre kendt som Handy-Team, som lagde gulv og snedkererede køknet noget så nydeligt.

EDIT: Ok, så fik jeg lige et rap over fingrene her til sidst. Vvs’eren, der kom kl. 8 i morges (hvad sker der egentlig for håndværkernes arbejdstider, kan nogen forklare mig det??), er lige gået, og klokken er 14. For han skulle lige en smut til Holte midt i det hele… Holte?! Nå, men nu har jeg i hvert fald både gas og vand!

Jeg tør næsten ikke skrive det, men håndværkeren er færdig. Og han har ikke ødelagt noget. Til gengæld har han lavet alt, hvad jeg bad om, bare med en masse, små, lækre detaljer, jeg slet ikke havde tænkt på. Og ryddet pænt op efter sig. Og var færdig en dag før tid. Vildt nok. Billeder følger.

Nu skal jeg så i arbejdstøjet igen. Bordpladen skal olieslibes, hele hytten skal hovedrengøres, og der skal ordnes tusind småting. Torsdag får jeg stikkontakter og fredag får jeg endelig gas og vand igen.

Når man så har lavet en model, og har købt højttalerenheder (som viste sig at kunne fås meget mindre, så kabinettet kunne skaleres ned), er det i gang med hammer og sav. Og et rør fra en rulle Vita Wrap som basrefleksrør.

I med pladevat, enheder og klemterminaler (de dimser, man klemmer ledningen fra forstærkeren fast i - endnu et nyt ord), og hvid folie om. Slet ikke dårligt. Og den lyder oven i købet strålende.

Som nævnt drømmer jeg om en specialdesignet køkkenhøjttaler, der lige passer ind der, hvor den skal sidde. Første skridt mod sådan en er naturligvis (ifølge min personlige køkkenhøjtalerbygningsspecialist) at lave en model i pap.