bibliomani

Hermed ti hurtige anbefalinger, hvis du ikke gider scrolle hele svineriet igennem. Og det her er ikke bare gode bøger, det er helt fantastiske bøger, der har gjort uudsletteligt indtryk på mig gennem tiden.

Wilkie Collins: The Woman in White (engelsk, 1851). Klassisk, viktoriansk forvekslingsthriller, komplet med hvidklædte kvinder, der får hjernebetændelse af at være ude i regnvejr, og som bliver lukket inde på galeanstalter, hvis de kæfter op.

Len Deightons koldkrigsspiontrilogier om Bernard Samson (engelsk, 1983-96). Fra dengang der var jerntæpper til, vintrene var koldere og Berlin var meget mere beskidt.

Jeffrey Eugenides: Middlesex (amerikansk, 2002). Om køn og tvekøn, ud- og indvanrding, opvækst, identitet, silkeorme og freakshows.

Jasper Fforde: Thursday Next-serien (engelsk, 2001-). Bindegal serie om den litterære detektiv (!) Thursday Next. Fantastisk hvis man er til ordspil, tonsvis af litterære referencer og britisk deadpan humor.

John Fowles: The Magus (engelsk, 1965). Sært 60ermindfuck. Lidt af en mursten, der emmer af græsk øparadis og fuldstændigt uforståelige handlingsskift. På den gode måde.

Amitav Ghosh: The Calcutta Chromosome (indisk, skrevet på engelsk, 1995). Thriller om malaria, mystik og mutationer tilsat en gennemtrængende duft af karry.

Knut Hamsun: Markens grøde (norsk, 1917). Norsk nationalromantik for fuld skrue. Om naturen, industrisamfundet, menneskene og årstidernes skiften.

Haruki Murakami: The Wind-Up Bird Chronicle (japansk, 1994). Hvis du ikke har stiftet bekendtskab med den japanske forfatter, der for alvor har slået igennem i Vesten, så start her.

Jørn Riel: Du bor i dit navn (dansk, 1976-78). Manden kan andet end at skrive skøre skrøner. Smuk romantrilogi om en opvækst på Vesterbro, om livet og kærligheden.

Salman Rushdie: Midnight’s Children (engelsk, 1981). Magisk realisme, eventyr, kærlighed og samtidshistorie serveret af en fantastisk fortæller, der heller ikke selv helt forstår fortællingen.