Lars-Henrik Olsen:
Dværgen fra Normandiet (1988)
Jeg læste bibliotekets udgave af den her bog i laser som barn – den må have været helt nyudkommet – så da jeg fandt den på et loppemarked for nylig, slog jeg til. Og jeg kan godt forstå, at jeg var grebet af den dengang, og at den blev tildelt både den danske og den nordiske skolebibliotekarforenings børnebogpris.
Romanen er en mikro-makrohistorisk gennemgang af normannernes erobring af England i 1066, som afbilledet på Bayeux-tapetet. Mikro, fordi en stor del af historien handler om de fire kvinder, der sidder i et kloster i to år og broderer det 70 meter lange billedtæppe. Makro, fordi de har selskab af en viking, der var til stede ved flere af slagene, og meget levende fortæller både om krigens gru og taktiske overvejelser.
Da jeg læste bogen i 80′erne og igen nu måtte jeg tage mig i at blive overrasket over, hvor avancerede folk var for 1000 år siden. De var ikke bare nogle umælende barbarer, der plyndrede og voldtog for morskabs skyld. I hvert fald ikke mere, end vi er i dag, og den pointe står stærkt i romanen. Det her er virkelig god historieformidling.
Der er også mange tekniske detaljer om billedtæppet, fx. de tricks der er brugt med at fortælle nogle sekvenser bagfra, undlade at brodere alle hestenes og rytternes ben osv. Det er enormt interessant og vidner om en grundig research, ikke kun på det krigshistoriske plan.
Det er først lige nu gået op for mig, at Olsen faktisk skrev en fortsættelse af bogen, “En lang rejse”. Jeg har ellers altid godt kunnet lide den temmelig åbne slutning, men jeg er jo nok nødt til at støve den op også.