Doris Lessing: Alfred & Emily (2008)
Jeg læste den første del af bogen ét rap og med en klump i halsen, og den var en ren genistreg. I novellen, som Lessing kalder den, beskriver hun sine forældres liv, som hun forestiller sig, det ville have formet sig, hvis første verdenskrig aldrig var sket. Det er en gribende historie, både fordi Lessing skriver så godt, som hun gør, men også fordi man læser den med bevidstheden om, at krigen jo faktisk fandt sted, og at den invaliderede begge hendes forældre, fysisk såvel som psykisk. Og det har selvfølgelig også påvirket Lessing selv i hendes barndom og opvækst.
Efter novellen følger en række … erindringsglimt? Og her stod jeg af. Jeg ved simpelthen ikke, hvad formålet var med de små beskrivelser af ting, steder og forhold i hendes barndom. Måske er det, fordi jeg har læst Lessings glimrende selvbiografi, og det her i en vis grad var en gentagelse. Men det virkede mest som løsrevet fyld på mig.
4. august 2009 kl. 20:26
Hm, jeg skal vist til at læse noget Lessing igen. Hvor lang er den såkaldte novelle?
4. august 2009 kl. 20:32
Ja, læs noget Lessing!
Novellen fylder 148 sider ud af den 274 sider lange bog. Men giv endelig anden del en chance også.