Christopher Brookmyre:
Quite Ugly One Morning (1996)

Jeg ved ikke, om “krimi” er det bedste tag her. Et “humor”-tag ville i hvert fald også være på sin plads. Brookmyre står nok ikke forrest i Nobelpris-køen, men han er beslægtet med Jasper Fforde og Douglas Adams, og så kan man jo ikke andet end at være glad. Han er skarp, historien hænger sammen, og sproget spræller og sprudler, og det er i høj grad sådan noget som det her, der gjorde Quite Ugly One Morning værd at læse:

As oily creeps go, Clive Medway was deluxe multigrade. If he had been American, Parlabane [vores hovedperson] decided, he would have had a ponytail, even though he was losing it both at the front and on top.  He had the roundest head Parlabane had seen outside of Peanuts, above a shiny blue tie and a designer suit which conclusively proved that shelling out a fortune for your clothes doesn’t stop you looking like a complete tit. (s. 156)

Kommentér