bibliomani

Knugende historie om en opvækst i en idyllisk, dansk provinsby. Sådan en, hvor man får systematiske høvl, hvis man er en lille smule anderledes.

Romanen består af erindringsglimt, der springer i tid og sted og hovedpersonens alder, og sidstnævnte er meget dygtigt afspejlet i sproget. Som fx her:

Sollyset faldt ind gennem gardinerne om morgenen og sneg sig over gulvet som en tiger og slikkede mig på kinden. Jeg vågnede altid, før jeg blev spist, den var væk, men jeg kunne høre den brøle udenfor. (s. 122)

Det er fantasifuldt og effektivt uden at blive for meget. Tværtimod bliver man som læser involveret i fortællingen, også hjulpen af bogens opbygning. Lad mig bare sige, at den slutter mindre tilforladeligt, end den starter.

Bogen var Knud Romers debut, og vandt De Gyldne Laurbær i 2006. Og uden helt at have pulsen på den danske litteraturscene, synes jeg, det var fuldt fortjent. Jeg fandt den på bogudsalget i Arnold B. forleden til 29 kr., og så er der slet ingen undskyldning for ikke at købe den.

Dette indlæg blev skrevet 26. februar 2009 kl. 22:30 og er gemt i Danish, awards. Følg kommentarerne til indlægget med RSS 2.0 feed. Du kan kommentere, eller trackbacke fra din egen side.