bibliomani

Det her er ubetinget et fabelagtigt stykke historieskrivning, og det er anmelderne (altså de rigtige) jo også rørende enige med mig (sagde hunden)  i. Andet bind af sagaen fortsatte over stok og sten, lige så medrivende og krimiagtigt som det første.

Materialet er selvfølgelig rasende godt – vaskeægte, danske terrorister, der oven i købet lykkedes med deres lækkert planlagte kriminalitet, og kun blev fældet ved en tilfældighed. Der er masser af “hvis nu”‘er i historien, som en fiktionsforfatter ikke kunne have konstrueret bedre.

Men ét er materialet, noget andet er serveringen af det, og her har Øvig Knudsen truffet to interessante valg.

For det første bedriver han noget, som man vel kunne kalde postmodernisme; han skider nemlig højt og flot på begivenhedernes kronologiske rækkefølge. I stedet laver han i begge bøger et slags tværsnit af begivenhederne; i første bind for at beskrive “bandens” politiske motivation og arbejde, og i andet bind primært for at beskrive deres mange kup. Og alt det punkterer han så yderligere med punktnedslag frem i tiden, fx. til en anonym kildes beretning mange år senere om dén begivenhed eller dét aspekt. Det lyder rodet, men det er fortalt med så sikker stemme, at det ikke opleves sådan.

Det andet greb, Øvig Knudsen gør, er at være ualmindelig detaljeret, og her i andet bind syntes jeg næsten, det blev for meget. Både fordi det simpelthen ikke er interessant, at retsbygningen var tegnet af den-og-den, men blev bygget om fem år inden retssagen. Og fordi det nemt bliver lige lovlig rørstrømsk, især i kapitlet om den politielev, der blev skudt under bankrøveriet i Købmagergade, som lader til at have været en ren helgen. Ikke at han ikke var det, men fortællingen om, hvor opmærksom en kæreste han var, virkede på én gang uvedkommende og let følelsespornografisk.

Men forstå mig ret: Den store mængde detaljer medvirker først og fremmest til at gøre bogen nærværende, og i kombination med handlingens ikke-kronologiske fremskriden, det gode, velresearchede materiale og den lækre, skønlitterære skrivestil (uden kommafejl! uden slåfejl!)… Ja, jeg er altså solgt & begejstret.

Dette indlæg blev skrevet 13. januar 2009 kl. 22:44 og er gemt i Danish, bestseller, crime, non-fiction, po-mo. Følg kommentarerne til indlægget med RSS 2.0 feed. Du kan kommentere, eller trackbacke fra din egen side.