Jasper Fforde: First Among Sequels (2007)
Jeg havde glædet mig i månedsvis, og støvede bogen op dagen efter udgivelsesdagen i Reykjavik af alle steder. Men desværre synes jeg slet ikke, den levede op til de foregående fire bøger i Thursday Next-serien. Der var alt for mange, alt for lange forklaringer af universet og gentagelser fra tidligere bøger. Der var alt for mange ligegyldige sideplot, og jeg syntes heller ikke at gagsene var lige så sprudlende som i de tidligere bøger. Om det er mig eller Jasper Fforde, der er blevet metaltræt på det sidste område, er jeg ikke helt sikker på. Men kort sagt, jeg savnede en redaktør, der skulle have strammet op og skåret 100 sider fra. Synd for Thursday.
EDIT: Sideplottet om datteren Jenny, der kun eksisterer i Thursdays falske minder, og om resten af familien, der beskytter Thursday fra den frygtelige sandhed, er så tragisk og piller ved nogle helt essentielle familie-mekanismer, at det stadig plager mig her en måned efter. Ligesom med Rowlings kunne det være interessant at se en ikke-fantasy-roman fra Ffordes pen. Hér er der i hvert fald basale følelser nok til et par bind.
2. februar 2012 kl. 04:27
[...] Next, and as a warm-up I re-read First Among Sequels. I first read it when it came out in 2007, and apparently I wasn’t overly thrilled with [...]