Doris Lessing: Briefing for a Descent into Hell (1971)

En feministisk roman? Nej, ikke i den traditionelle forstand. Hovedpersonen er for eksempel en mand. Men måske i den forstand, at den handler om normalitet og vores måde at definere normaliteten. Og ikke mindst vores tendes til at definere normaliteten. Og det er jo et klassisk tema inden for den feministiske litteratur. Mænd er normaliteten, kvinder er hysteriske, mandhaftige, irrationelle når de forsøger at analysere, argumentere, ændre og pirke i status quo.

I denne roman er det en mand, der befinder sig i den situation, at fordi han opfører sig anderledes, bliver han diagnosticeret som syg. Han lider af hukommelsestab, og hvad er hans garanti for, at den (for)historie, man siger er hans, er mere sand end det, han selv kan huske eller fornemme om sin fortid?

Det hele er nemlig (bare) historier, og én er ikke mere værd eller sand end en anden.

Lessing understreger den pointe med lange “historier” fra hovedpersonens mulige fortid og ikke mindst hallucinationer/oplevelser/erindringer som alien. Jeg forstår ikke helt, hvorfor de skal være lange, jeg må indrømme, at jeg kedede mig noget i det 30 sider lange alene-med-rotteaberne-plot. Måske fordi jeg “godt vidste” at det jo ikke var “den rigtige historie”. Måske var det meningen, at jeg skulle lære noget af det.

Romanen, især den sidste del, minder selvfølgelig af Sylvia Plaths The Bell Jar, omend slutningen er meget mere bidsk. Alt i alt en god læseoplevelse.

About Kirsten Marie

Læsehest med bogorm.
This entry was posted in fantasy, feminism, po-mo. Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>