bibliomani

Julian Barnes: Sense of an Ending (2011)

Kirsten Marie — Wed, 09 May 2012 13:18:25 +0000

And he got the Booker for this? The first 50 pages was brilliant, but the rest felt predictable and stale to me. Did I overdose on postmodern novels about memory and shaping reality some five years ago? I guess I did, because I was rather disappointed with this. I should have re-read Falubert’s Parrot instead.

John Ajvide Lindqvist: Lilla stjärna (2010)

Kirsten Marie — Mon, 30 Apr 2012 15:39:19 +0000

Endnu en dosis uhygge fra den svenske mester – ham, der skrev den socialrealistiske zombiegyser Hanteringen av odöda og den socialrealistiske vampyrgyser Låt den rätte komma in. Og det er det, han kan: Skildre et fuldstændig troværdigt miljø og en helt troværdig situation – i dette tilfælde teenagepiger, der lever i en verden af internetfora, tv-talentkonkurrencer og mareridtsagtige klassefester – og så lige lade det gå lidt længere ud eller i en lidt anden retning end det plejer at gøre. Teenagepiger, der føler sig utilpasse i deres kroppe og omgivelser, og som reagerer ved at tage kontrollen i meget voldsom grad, har vi hørt om i tusind skildringer af spiseforstyrrelser. Her gør de samme mekanismer sig gældende, men udfaldet er ikke helt det samme. Og så kombineret med Allsång på Skansen. Se, det er en rigtig Ajvide-gyser.

Rachel og Israel Rachlin: 16 år i Sibirien (1982)

Kirsten Marie — Wed, 11 Apr 2012 11:34:55 +0000

Jeg tror, den her bog har stået på min to-be-read-hylde i 14 år. Nu fandt jeg den endelig frem, og det fortrød jeg ikke. På et par dage strøg jeg igennem bogen, som giver et humoristisk og personligt indblik i Sovjets absurditeter. Og det mest absurde er selvfølgelig, at familien Rachlin aldrig så meget som får at vide, hvorfor de skal deporteres til Sibirien i 16 år. Det her er glimrende mikrohistorie og meget anbefalelsesværdig læsning.

David Lodge: Nice Work (1988)

Kirsten Marie — Sun, 08 Apr 2012 09:49:52 +0000

Nah. I wasn’t exactly bored here, but I wasn’t impressed either. I saw what he was doing with the references to the industrial novel, but it all felt a bit predictable.

Kristina Nya Glaffey:Padder og krybdyr (2012)

Kirsten Marie — Fri, 06 Apr 2012 09:28:11 +0000

Hold da kæft, hvor jeg grinede! Af lige dele forargelse og sproglig imponade. Det her er én lang, rablende sviner af alle, der er involveret i det cirkus, hvor lesbiske går hen for at få børn. Storkklinikken, de lesbiske selv, amerikanske hjemmesider med regnbuebabytøj, sæddonorer og Cryos’ hjemmeside. De bliver udstillet, hånet og spiddet, knivskarpt, intelligent og med et mål af sproglig ekvilibrisme, jeg ikke mindes at have set magen til. Og Glaffey slipper af sted med det, fordi det er så aggressivt og hadsk og overgjort, at hun selv kommer til at fremstå som mindst lige så langt ude som dem, hun kritiserer – som hun jo selv er en af. Det er elegant, sprudlende, tankevækkende og på det sproglige plan helt utrolig sjovt.

Nej. For 117. gang: Vi vil ikke med ud på KUA for at gro mos på vores æggestokke og drømme om at blive genfødt som russisk riffel i Colombias regnskov. Så luk arret, Sørøver Sally, og pas på, vi ikke kommer og piller din mor, mor og kæledyrskonstruktion fra hinanden og skyller din placebofamilie ud i toilettet. Kære Gud og skaber, kan man eventuelt få bemyndigelse til at dømme levende og døde for en kort bemærkning, så frøene af ugræs kan blive føget tilbage på klippegrunden, hvor de kommer fra, og vi andre kan få lov til at lege med blomsterne og bierne på den rigtige side af hegnet for os selv. Vi er nogle, hvis arvingers skattebilletter på sigt kommer til at finansiere deres gammeljomfrunalske aftenskolekurser og midtvejskritiske terapiforløb, så hit med børnepengene, og fri os fra Sex and the city på urtete.

Altså, “midtvejskritiske”? Hvordan kan sådan noget få anmelderne til at blive andet end begejstrede? Det går over min forstand.

Mats Strandberg & Sara Bergmark Elfgren:Cirkeln (2011)

Kirsten Marie — Sat, 31 Mar 2012 07:12:41 +0000

Det her er første del i en fantasy-trilogi, mest rettet mod teenagere. Inden første bind blev udgivet, var trilogien solgt til oversættelse i 21 lande, og filmrettighederne med. Og ja, det kan jeg godt forstå. Jeg slugte murstenen på en uge, og var helt grebet, selv om jeg vel burde være 15-20 år for gammel til den. Plottet har med hekse og magi at gøre, men det helt bærende i romanen er solid, svensk socialrealisme, som vi kender den fra John Ajvides Lindqvists vampyrgyser Låt den rätte komma in. Her er mobning, spiseforstyrrelser, teenagekærlighed, forældresvigt og skolegang i centrum, og faktisk så meget, at hekseriet måske lidt for ofte glider helt i baggrunden. Men jeg blev bidt, og jeg glæder mig som en sortseende teenager til næste bind.

Stephen King: Misery (1987)

Kirsten Marie — Sun, 18 Mar 2012 14:57:17 +0000

Whoo! This was good fun to re-read. It was as scary and morbid and gory as I remembered it from when I read it 20 (?) years ago. But it was also rather perceptive. How does one react to a nightmarish situation, and what psychological mechanisms are at play? After a week? A month? Six months? Very nicely executed indeed (pun intended).

Mikael Parkvall: Lagom finns bara i Sverige,och andra myter om språk (2009)

Kirsten Marie — Thu, 15 Mar 2012 15:10:57 +0000

Mikael Parkvall er professor i lingvistik ved Stockholms Universitet, og tilsyneladende lidt af en gnaven, gammel mand. På den lune måde, heldigvis. Her i bogen giver han hals over for myter om (især det svenske) sprog, som han systematisk og let hånligt piller fra hinanden. Myter som at ordet “lagom” kun findes på svensk, at sproget bliver dårligere og dårligere og at tegnsprog ikke er et rigtigt sprog. Han metodiske modargumentation og klip fra dagspressen bliver måske en anelse monoton, men skrivestilen er veloplagt og pointerne gode.

Peter Høgh: Den stille pige (2006)

Kirsten Marie — Thu, 15 Mar 2012 09:08:17 +0000

Hvorfor i alverden fik den her så dårlige anmeldelser? Det er da Peter Høeg i topform. Jeg huskede pludselig den helt præcise følelse, jeg havde, da jeg slugte Fortællinger om natten og Forestillinger om det 20. århundrede dengang i 90′erne. Men ok, jeg var også en af de få, der ikke brød mig om Smilla.

Det her er postmodernisme, magisk realisme og stor historiefortælling i en stor, forvirrende, ironisk prætentiøs suppedas. Og Bach. Og Høeg er overlegent overlagt og sprogligt helt brilliant. Hvis man kan skrive, at noget føles, som om man har blister på hjernen, så er jeg solgt.

Ariel Levy: Female Chauvinist Pigs, Women and the rise of raunch culture (2005)

Kirsten Marie — Tue, 28 Feb 2012 13:31:25 +0000

Yet another piece of non-fiction. I’m clearly developing a habit here. This is a lucid book about the curious mix of feminism and sexyness – or the variant which Levy refers to as raunch culture. I’ve always been ambivalent about breast augmentations, thongs for girls and Sex and the City, but have had a hard time pinpointing exactly why. This book doesn’t suffer from that. Read the introduction to this enlightening, clever and (at least to non-Americans) shocking book here.

My copy is from 2006 with a new afterword about the reception of the book. I would love to hear how Levy thinks the phenomenon has developed ever since. Did it have its day and then faded? Has it become even more polarised? Has Michelle Obama and Hillary Clinton’s rise to fame/power had any influence?