Rebecca Solnit: Men Explain Things to Me (2014)

Udgivet i feminism, non-fiction | Skriv en kommentar

Chester Brown: Louis Riel. A comic-strip biography. (2003)

Udgivet i drawn, non-fiction | Skriv en kommentar

Maren Uthaug: Og sådan blev det (2013)

Udgivet i Danish | Skriv en kommentar

Vilhelm Moberg: Sista brevet till Sverige (1959)

Udgivet i Swedish | Skriv en kommentar

Chistopher Brookmyre: Quite Ugly One Morning (1996)

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Dorthe Chakravarty: Tjenestepigerne (2015)

Udgivet i Danish, feminism, Ikke kategoriseret, women | Skriv en kommentar

Robert Galbraith: Carreer of Evil (2015)

Udgivet i crime | Skriv en kommentar

Vilhelm Moberg: Nybyggarna (1956)

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Vilhelm Moberg: Invandrarna (1952)

Udgivet i Swedish | Skriv en kommentar

Jon Ronson: So you’ve been publicly shamed (2015)

Udgivet i non-fiction | Skriv en kommentar

Linde Nørgaard Framke: Sortemesse (2014)

Udgivet i crime, Danish | Skriv en kommentar

Hans Olav Lahlum: Menneskefluene (2010)

Jeg købte denne norske krimi i lufthavnen i Oslo, fordi en historisk krimi, der havde fået fantastiske anmeldelser, jo lød tillokkende. Desværre viste det sig, at jeg er lodret uenig med alle de begejstrede anmeldelser, for jeg kedede mig bravt hele molevitten igennem. Lahlum er egentlig historiker, og jo, der var et interessant aspekt af bogen, der handlede om Norge under 2. Verdenskrig (der var jo rigtig krig i Norge, ikke bare besættelse), og om de spor, krigsoplevelserne trak op i bogens nutid, 1968. Pudsigt nok i høj grad ligesom Hägring 38, som jeg lige har læst, gjorde. Men den her roman fik bare præsenteret stoffet kedeligt og nærmest opremsende.

Dertil kom en meget mærkelig ting. Muligvis var det et forsøg på at få bogen til at virke, som om den ikke bare foregik i, men også var skrevet i 1968 – og den var da også fortalt i første person. Bogen var nemlig præget af et meget sært kvindesyn, som nærmest virkede som noget fra 1930’ernes kriminalromaner (bortset fra at Harriet Vane og miss Marple jo var temmelig skarpe). Formuleringer som at noget var “et overspændt udslag af kvindelig uro” (s. 314). Milde moster. Jeg kommer ikke til at læse de andre bind i serien.

Udgivet i crime, Norwegian | Skriv en kommentar

Kjell Westö: Hägring 38 (2013)

For 100 år siden var der borgerkrig i Finland. Nej, det vidste jeg heller ikke, men det ved jeg nu, efter at have læst (på Wikipedia og) denne glimrende, men ikke udpræget muntre, roman. Knugende, indsigtsfuld og medrivende som en god krimi, og endda oprindeligt skrevet på svensk, så jeg kunne læse den på originalsproget.

Udgivet i Swedish | En kommentar

Susanne Staun: Velkommen til mit mareridt (2015)

En uhyggelig og vigtig bog om psykopati og et retssamfund, der svigter.

Udgivet i Danish, women | Skriv en kommentar

Caitlin Moran: How to build a girl (2014)

Hm, she writes brilliantly, but this reminded me a lot of Moran’s autobiography. Not blown away by this one, but a good quick read.

Udgivet i feminism, women | Skriv en kommentar

Vilhelm Moberg: Utvandrarna (1949)

Forrygende, knivskarp og meget moderne første af fire bind om en gruppe svenskere, der udvandrer til USA i 1800-tallet. Eller “økonomiske migranter”, som vi vel ville kalde dem i dag.  Ser frem til at læse de næste bind.

Udgivet i Swedish | Skriv en kommentar

Leonora Christina Skov: Hvor intet bryder vinden (2015)

Jeg har læst lidt ukoncentreret de sidste par måneder, fordi jeg er flyttet, men købte spontant den her – nok, indrømmet, primært fordi Skov gør en utrolig charmerende figur på Instagram, og jeg i øvrigt godt kan lide hende, selv om jeg faktisk aldrig før har læst noget af hendes skønlitteratur.

Men hun kan skrive, kan hun. Jeg var underholdt og til tider grebet af den her … thriller-drama-sag. Og sproget var en ualmindelig stor fornøjelse. Det virkede omhyggeligt gennemarbejdet. Dejligt. (Og jeg talte kun tre korrekturfejl, og det er kun, fordi jeg er arbejdsskadet.)

Slutningen var jeg ikke helt vild med – og er det meningen, at der kommer en to’er? – men på den anden siden var den virkelig passende. Ligesom Agatha Christie, som skrev Ten Little Niggers / And Then They Were None, som bogen er inspireret af, og som jeg læste cirka en mulliard gange som yngre, afslutter Skov bogen med, at hele sammenhængen bliver forklaret. Her er det ikke Hercule Poirot, der kalder alle de mistænkte sammen, men i stedet et meget langt brev. Og Skov er faktisk lidt mere sofistikeret end Christie, fordi det ikke er helt klart, hvor meget af sammenhængen, der egentlig bliver forklaret rigtigt. Måske var jeg alligevel ret vild med slutningen inden for genrens rammer.

Det var lige den bog, jeg trængte til at læse lige nu. Skov ønskede mig god læselyst i sin signering, og det fik jeg bestemt.

Udgivet i Danish | Skriv en kommentar

Laura Ingalls Wilder: The Laura Books (1932-1971)

Little House in the Big Woods (1932)
Little House on the Prairie (1935)
On the Banks of Plum Creek (1937)
By the Shores of Silver Lake (1939)
The Long Winter (1940)
Little Town on the Prairie (1941)
These Happy Golden Years (1943)
The First Four Years (1971)

I read the Laura-books, as I used to call them, again and again as a child and a teenager, and I’ve still got my tattered copies on my bookshelves. I read them in Danish, but now I finally got around to buying and reading them in English! This proved to be an excellent decision, as I read all eight of them in a row and in less than two months. I did skip Farmer Boy, though – it always felt like cheating to get to know Almanzo before Laura did.

Re-reading the books as an adult proved to be quite a different experience from reading them as a child. I remembered them as cozy and exciting, but now they read as much less cozy and at times far, far too exciting. For instance, Pa goes out to hunt with his rifle. It has only one shot, so he has to hit and kill the animal in the first attempt, or the bear / puma / coyote it will attack and surely kill him before he has time to load the rifle again. But that’s no problem, because Pa’s a good shot. “Okay, that’s good,” Kirsten,-10-years-old thought. But now I’m thinking “Christ on a bike, what a huge risk to run!! What’ll happen to Ma and the three small children if he gets killed?! How can they be so calm every time he leaves to hunt?! They must know that there’s fair chance he won’t make it home!!””

The books are littered with close encounters. Pa, Laura or the entire family are almost wiped out countless times by prairie fires, coyotes, Indians, failed crops, snow storms, hunger, diseases, drowning. The books are really a testament to the hard and risky pioneer life, and I can see how much knowledge I got about the times and the daily (women’s) chores from reading these books.

Also, my view of Pa’s wanderlust seems to have changed. Pa wants to go west, and Laura feels the same way (many years after having read these books, I found myself learning about manifest destiny when studying English at the university and thought of Pa and Laura’s urge). They ache for the horizon and get bored and feel claustrophobic as soon as they have other people’s houses within sight. This wanderlust is so vividly described that I remember being a bit irritated with Ma, who insists that they stay somewhere the children can go to school, and who doesn’t seem to enjoy the travelling at all. Now I get her completely! Her husband (on whom she is completely dependant) keeps dragging her and the children along, keeps starting new enterprises, keeps promising that the next harvest will make them rich, and so on. While they barely make ends meet, and she keeps having more children. The novels are very much about how magnificent Pa was, but Ma is really the impressive figure.

My initial thought was to compare the original to the translation, but I quickly got so caught up in the books that I didn’t do it systematically (I may get around to doing it at some point and maybe write a little something on it) . But I inadvertently ended up comparing the two texts anyway, as it turned out that I new quite a lot of the Danish version by heart! As I was reading a passage, I would be able to remember exactly how this had been phrased in Danish. It’s incredible what the brain’s got stored away.

In conclusion, I must say that I’m actually surprised at how much I enjoyed re-reading these books, and not just out of nostalgia. They’re really worth a read, and especially the latter volumes are much more (women’s) history and much less children’s literature.

Udgivet i women | Skriv en kommentar

Edith Grossman: Why Translation Matters (2010)

This is a rather thin volume consisting of two lectures Grossman gave at Yale about “why translation matters”, plus a long foreword and a third chapter on translating poetry. And I wish anyone who has any power over what and how much (fiction) gets translated into English and American would read it and then read it again. In my case, she’s preaching for the choir when she points out that translation is important both with regards to literature, to language and (maybe most importantly) in combatting the increasing ethnocentrism that we witness in the western world today. These are important points that need to be put forward, and Grossman does it well. Because, yes, translation does matter.

Udgivet i non-fiction, translation | Skriv en kommentar

Palle Schantz Lauridsen: Sherlock Holmes i Danmark (2014)

Jeg var et stykke tid om at tygge mig igennem denne bog på grund af det, som jeg synes er dens helt centrale problem: Emnet er interessant, men bogen fremstår som nogenlunde lige dele forskningsresultater i lærebogsform og lettilgængelig populærvidenskab. Gennemgange af det københavnske biografrepertoire i 1908 og af Bernerkonventionens konsekvenser for det danske bogmarked er bestemt relevante for Sherlock Holmes i den danske populærkultur, men her blev det præsenteret på den klassiske lang-i-spyttet-facon, som jeg har mistænkt for at være så udbredt, alene fordi den signalerer, at forfatteren er en Meget Klog Akademiker. Andre passager i bogen, og især dens anden og tredje del, er meget bedre formidlet, og den svingen mellem de forskellige stillejer gjorde, at bogen føltes usammenhængende.

Samtidig er teksten plaget af en hel del gentagelser, fx af hvornår bemeldte Bernerkonvention trådte i kraft. Det virkede flere steder, som om flere tekster (artikler?) var blevet sat sammen, uden at materialet var blevet skrevet sammen til en samlet tekst. Der var også nogle sære gentagelser på ordniveau, som fx denne sætning:

“Både Guy Ritchie-filmene og Sherlock leger imidlertid med forestillingen om, at Holmes er bøsse, og måske også Watson.” (s. 262)

Og på siden efter optræder så sætningen:

“Som vi har set, leger både Guy Ritchies film og Sherlock med tanken om, at Holmes er bøsse, og måske også Watson.” (s. 263)

Er det resterne efter en disposition, som afsnittet er blevet skrevet ud fra? Og hvorfor har en redaktør ikke fanget gentagelsen? Det er altså lidt noget sjusk.

Men som sagt, emnet er interessant, og implikationerne er det også: Hvordan bliver vi ved med at kunne genkende figuren Sherlock Holmes og holde af ham, når han muterer så meget, som han gør? Det ene øjeblik har han en hjælper, der hedder Billy, og det næste er Watson en kvinde. Det er spændende at følge Holmes fra bog til teater, seriehæfter, trickfilm og i nyere tid til tv, film og slashfiction. Bogens tredje del handler om den moderne Holmes, også som internetfænomen bla. i hænderne på Mark Gatiss og Steven Moffat, men her undrede jeg mig såre over, at den danske vinkel næsten helt var udeladt, bogens titel til trods. Der må da være særlige danske fanklubber, dansk fanfiction osv. Kun det forhold, at Sherlock har været sendt på DR og Elementary på TV2 blev nævnt (og gennemgået – igen, lige lovlig indgående for denne almindeligt interesserede læser), men også her savnede jeg en hårdhændet redaktør, der kunne strømline bogen lidt.

Udgivet i Danish, non-fiction | Skriv en kommentar